Du er her: Forside - Netbank - Sikkerhed

Sikkerhed i Netbank

Eik Bank lægger stor vægt på at sikkerheden i Netbank er helt i orden og opfylder Finansrådets krav til sikkerhed i Netbank/homebankingsystemer.

4 sikkerhedselementer

Den tekniske sikkerhed i Netbank er primært bygget op omkring 4 sikkerhedselementer:

  • Din identifikation af hvem der har afsendt data til dig 
  • Hemmeligholdelse af data via kryptering 
  • Sikkerhed mod ændring af data 
  • Digital signatur ved logon og ved indsendelse af økonomisk forpligtende transaktioner

Din identifikation af hvem du kommunikerer med

For at sikre, at de afsendte data kommer fra Bankernes EDB Central er kommunikationen "certificeret".

Certifikatet viser hvem der kommunikeres med og indeholder bl.a. oplysninger om: 

  • Certifikatudsteder. Her benyttes VeriSign og Equifax der er internationale anerkendte virksomheder, som har specialiseret sig i udstedelse af certifikater 
  • Hvem certifikatet er udstedt til. I dette tilfælde Bankernes EDB Central.
  • Udløbsdato.  

Møder din browser et program, der er underskrevet med et certifikat af VeriSign eller Equifax kan browseren ved hjælp af digital signatur identificere, at den afsendte kode kommer fra Bankernes EDB Central, og at den ikke er blevet ændret undervejs.

Afhængig af sikkerhedsindstillingerne i din browser vil du, når du starter Netbank, blive præsenteret for et vindue, hvor du er i stand til at sikre dig, at programmet kommer fra Bankernes EDB Central. Du kan efterfølgende undgå, at denne meddelelse bliver vist ved opstart af programmet - dog uden at der slækkes på sikkerheden.

Meddelelsen bliver kun skjult i de tilfælde, hvor browseren er sikker på, at programmet kommer fra Bankernes EDB Central.

Du kan altid kontrollere hvor certifikatet kommer fra. Det er forskelligt, hvordan man gør det i de forskellige browserversioner. Derfor henvises til browserens hjælpefunktion.